«

»

Print denne Indlæg

Vanillepandekager!

I dag skal jeg til Tyskland med min lillebror og min far, men jeg tænkte jeg godt kunne nå en lille opdatering inden jeg tog afsted. Dagens opskrift er en jeg har lært, engang i tidernes morgen, da jeg gik i 1.g og boede sammen med to søde piger. Vi var ret gode til selvforkælelse, specielt med kage og deriblandt også de her vildt lækre pandekager med vanille.

Sirup, marmelade, smør, sukker, frugt? Man kan spise dem med hvad som helst!

Sirup, marmelade, smør, sukker, frugt? Man kan spise dem med hvad som helst!

Man kan spise dem med stort set alting og de er enormt gode bare med sukker (både kolde og varme), men det allerbedste er at spise dem helt nybagte med vanilleis og chokoladesauce. Prøv det! Fordi de også er gode kolde kan man sagtens pakke dem til en picnic eller i en madpakke. I en del af den tid jeg boede sammen med de to skønne tøser, plejede vi at lave madpakker til hinanden engang imellem så man kunne blive overrasket. Det føles lidt mere hyggeligt at spise en madpakke som en anden har lavet.

Der er ret meget vanillesukker i opskriften og det kan hurtigt blive en halv-dyr affære, hvis man vælger at købe det. Men så er det jo meget heldigt at vi har en opskrift på billigt, hjemmelavet vanillesukker lige ved hånden. God fornøjelse!

Vanillepandekager (stor portion)

400g hvedemel
2 spsk sukker
6 spsk vanillesukker
6 æg
8 dl mælk
Smør eller margarine til stegning

  • Pisk æg, mælk, sukker og vanille sammen. Tilsæt mel lidt efter lidt (gerne gennem en si, så man ikke får klumper) under omrøring. Dejen skal være lind.
  • Lad dejen hvile i køleskab i 30 min.
  • Pandekagerne bages på en pande ved høj varme, til de er gyldne på begge sider. Husk rigeligt fedtstof.
  • Det tager ret lang tid at stege alle pandekagerne fra denne portion, så læg evt. et stykke bagepapir i et tærtefad, smid de færdige pandekager i, bagepapir ovenpå (og et viskestykke) og sæt det i ovnen ved 50 grader. Så er alle pandekagerne varme ved servering.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/vanillepandekager/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>