«

»

Print denne Indlæg

Stegte ris med kylling og grøntsager!

En rest af kylling
En rest af ris

Næste skridt i plan “rester-af-kylling” var stegte ris med kylling og grøntsager. Det passede mig glimrende fordi jeg tilfældigvis også  havde en rest af ris (okay, rest og rest.. jeg har købt en ny risdamper som jeg lige skulle lege lidt med!).

IMG_4071

Igen er det her en af de retter hvor man sådan set kan bruge hvad man har i køleskabet uden at blive straffet for det. Jeg brugte af de ting jeg altid har: gulerødder, haricots verts, løg, peberfrugt og hvidløg. Det er altid ved hånden og det kan sættes sammen i mange forskellige retter. Det er f.eks. samme grøntsager som jeg bruger i kylling i karry!

IMG_4045

Det er også endnu en ret som egner sig virkelig godt til madpakken, den er lækker både kold og varm og bliver kun mere lækker hvis man serverer den  med masser af sriracha og eventuelt mangochutney.

Stegte ris med kylling og grøntsager!

Ris (jeg brugte 2 dl ukogte, så cirka den mængde. Det er ikke så vigtigt i en reste-ret)
2 håndfulde kylling i stykker.
1 peberfrugt
1 håndfuld haricots verts
1 løg
3 fed hvidløg
1 stor gulerod
2 æg
1 tsk sambal oelek (knust chili)
1 tsk honning
2 spsk soya (eller mere hvis man har smag for det)
Salt og peber
Olivenolie

  • Hvis man ikke har kogte ris i forvejen skal de koges først.
  • Grøntsagerne skæres i små stykker, løg og hvidløg finthakkes. I en stor pande / wok hældes lidt olivenolie og når panden er varm tilsættes løg, hvidløg og gulerødder.
  • Honning, soya og sambal oelek tilsættes og grøntsagerne steger lidt.
  • Æg piskes med salt og peber i en skål. Alt imens tilsættes haricots verts, peberfrugt og kylling til den varme pande og varmes godt igennem.
  • Når alting er varmt og nogenlunde færdigtilberedt tilsættes risene til panden og blandes godt rundt med grøntsager og kød. Også risene skal lige varmes op.
  • Til sidst hældes æggene over massen og der røres godt i 30 sek – 1 minut hvor æggene koagulerer.
  • Serveres med masser af chili og mangochutney. Også godt med finthakkede æbler eller rosiner.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/stegte-ris-med-kylling-og-groentsager/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>