«

»

Print denne Indlæg

Rugbrød!

Jeg har garanteret nævnt før at jeg bager alt mit eget brød og det inkluderer også rugbrød. Nogen tror at det er besværligt, men det er i virkeligheden nok det letteste brød at bage. Det passer virkelig sig selv det meste af tiden. Jeg har dog gået længe og puslet med at få opskriften helt som jeg vil have den.

IMG_4680

Modsat det rugbrød man køber i butikkerne, så er hjemmebagt rugbrød hverken overfyldt med salt, fedt eller andre slemme ting og sager. Det er sundt og det er lækkert. Det holder dog ikke helt så længe og det bliver nemmere tørt når der er gået nogen dage, så det er en god idé at opbevare det lufttæt og måske fryse portioner af brødet ned hvis man ikke er hurtig til at spise det.

IMG_4681

Rugbrød er bagt med surdej og det kunne godt have været en besværlig ting for nogen år tilbage, men det er det virkelig ikke længere. Man kan købe færdig surdej eller breve med “surdejsblanding” i de fleste supermarkeder og ellers er der en million guides på nettet til hvordan man gør det bedst. Det er i virkeligheden ikke så vigtigt, for ligeså snart man er igang tager man surdej fra hver gang og så har man det jo bare stående på køl.

IMG_4572

Min surdej hedder Melvin og bor i et lufttæt glas i mit køleskab når han ikke bliver brugt til rugbrød. Det kan man sagtens og man behøver ikke at tage den ud og fodre den på køkkenbordet eller lignende. Den kan sagtens stå et par uger uden at blive brugt. Skal man være væk længe eller får ikke lige bagt kan man tage den ud og tilsætte 100g hvedemel og 100 ml vand, lade den stå i et par dage på køkkenbordet og så kan man sagtens køre videre med den.

IMG_4655

Det eneste man skal være opmærksom på når man bager rugbrød er, at det er et to-dages projekt. Når man laver dejen er det vigtigt lige at overveje om man også er hjemme til at bage den dagen efter. Opskriften passer til en rugbrødsform på ca. 30 cm.

 

Signes rugbrød! 

Dag 1:

330 ml hvidtøl
370 ml lunkent vand
3 spsk sirup
½ dl olivenolie
160g kerner (jeg bruger 40g af hver af sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø og græskarkerner)
3½ tsk salt
375g skårne rugkerner
125g rugmel
150g hvedemel
Surdej (mængemæssigt ca. hvad der svarer til 0.5 liter patentglas)

Dag 2
2½ dl lunkent vand
500g rugmel
Olivenolie

  • Dag 1 – Alle ingredienserne blandes i en stor skål (gerne røreskålen fra din røremaskine) og dækkes med husholdningsfilm. Stilles på køkkenbordet i 12-24 timer. Jeg laver gerne dejen om aftenen og bager den når jeg kommer hjem fra skole næste dag.
  • Dag 2 – HUSK AT TAGE SURDEJ FRA 
  • Den resterende dej blandes med vand og rugmel (gerne på røremaskine) og fyldes i en smurt form. Lad brødet hæve i formen i 2 timers tid. Prik overfladen med en gaffel og pensl med olivenolie.
  • Bages ved 180 grader (ikke varmluft) i ca. 99 minutter. Prik eventuelt brødet med en kødnål for at se om det er færdigt. Vent med at skære brødet til det er afkølet.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/rugbroed/

1 kommentar

  1. Lis Otkjær Termansen

    Det lyder som en god opskrift. Kan hænde at jeg skal prøve den. Den er lidt anderledes end min. Fine billeder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>