«

»

Print denne Indlæg

Pasta med champignon!

Mere billig mad i dag; pasta med champignon og bacon. Delicious! Der er lidt mange ingredienser og selvom det er bedst når de allesammen kommer med, så kan man godt slippe afsted med at udelade fløde og persille og man kan også erstatte hvidvin med lidt balsamico.

IMG_3698

Hvad man til gengæld ikke kan slippe udenom er at stege bacon næsten færdigt og så tage det op og stege grøntsagerne bagefter! Der er ikke noget værre end slatten bacon 🙁

IMG_3709

Fordi det er så nemt og hurtigt, så synes jeg det er ret god gæstemad, f.eks. til hvis man får gæster på en hverdagsaften. Man kan uskyldigt åbne en flaske vin mens man laver maden, man skal jo bruge lidt! Og så har man tid til at være sammen med sine gæster i stedet for at stå og svede over gryderne.

Pasta med champignon!

250g spaghetti
300g champignon (eller andre svampe)
150g bacon i skiver
1½ løg
2-3 fed hvidløg
2 store spsk flødeost
4 “flødeterninger”*
½-1 dl hvidvin eller 1-2 spsk balsamico
Salt og peber
1 tsk smør
Hakket persille

  • Klip baconen til tern og steg den sprød i en stor pande. Tag den op og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle. Lad fedtet blive i panden.
  • Hæld champignon i skiver, løg i tern og finthakket hvidløg i panden og lad det stege ind.
  • Kog pastaen efter anvisning på pakken.
  • Tilsæt persille, flødeost, fløde, smør, salt, peber og bacon til grøntsagerne. Krydr med salt og peber og vend pastaen i.

*Jeg køber piskefløde og fryser det i isterningeposer, det er virkelig godt til saucer osv. uden at man behøver at have fløde stående i køleskabet hele tiden.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/pasta-med-champignon/

1 kommentar

  1. Lis Otkjær Termansen

    Fin detalje med det gode råd 🙂 Bliv ved med det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>