«

»

Print denne Indlæg

Påskeløjer

Ud over at være småsyg og hygge med familien har jeg også brugt min påskeferie på at lave mad. Har haft en enkelt dag specielt dedikeret, da jeg endelig fandt tid nok til at lave mad med Martin, min mest madnørdede ven!

Når Martin og jeg laver mad er det tit forskellige eksperimenter og de kan være mere eller mindre succesfulde. I denne her omgang vil jeg vove at påstå at det kunne være gået bedre, men jeg tænkte at det er meget sjovt at høre om alligevel! Det var i hvert fald sjovt at lave.

 

Jeg havde en lammekølle i fryseren som jeg havde fået af mine forældre, så det var rimelig oplagt at vi skulle have påskelam. Vi brugte det meste af en time på at overveje hvad det skulle være og hvad der skulle til. Menuen blev som følger:

  • Grydebrød à la hver eneste madblog derude
  • “Citrus”guacamole à la River Cottage.
  • En salat af friske grøntsager med honning / sennepsdressing
  • Lam i hø!
  • Flødekartofler med parmesan
  • To forskellige slags is til dessert, hindbær og kokosis.

 

Det første vi forsøgte os med var brødet, da det tager flere dage. Har fået Martin til at love at skrive et indlæg omkring det, han er mere ekspert end jeg er i hydreringsprocenter og foldeteknikker 😉

Det er vigtigt at koncentrere sig når man folder brød!

Det er vigtigt at koncentrere sig når man folder brød!

Jeg synes egentlig resultatet blev meget godt, men den kære Martin fortæller mig at vi kunne have klaret det MEGET bedre. I kan selv bedømme hvad i synes (udseendet var i hvert fald i orden for mit vedkommende. Se hvor fint det er!)

IMG_2656

IMG_2669

Da vi havde lavet første brødstadie tog vi på roadtrip. Vi skulle handle ind, men vigtigere endnu skulle vi finde noget hø og det var vi ikke lige heeeelt klar over hvordan vi skulle gribe an. Vi endte med at køre ud på en gård med hestestalde, hvor vi mødte en sød pige der forærede os en pose.

Da vi kom hjem skulle vi igang med lammet. Vi forede en bradepande med hø og smurte lammet ind i masser af smør fyldt med hvidløg, timian, salt og peber. Derefter dækkede vi det med hø igen og pakkede bradepanden ind i et par lag folie (så der ikke går ild i høet når man putter det i ovnen).

Det her er vidst et af de tilfælde hvor  brødrene Price ville sige "RIGELIGT smør"

Det her er vidst et af de tilfælde hvor brødrene Price ville sige “RIGELIGT smør”

Lammet skulle have 2 timers tid ved 220 grader. Jeg kan afsløre at det slet ikke var nok og at vi blev nødt til at spise lam EFTER desserten, ikke ligefrem nogen vidunderopskrift og derfor er der heller ikke meget ved at dele den. Høen skulle give en spændende, lidt røget, smag til lammet, men det var  nu heller ikke tilfældet. Det primære resultat af at bruge hø var en halvrå lammekølle og et enormt beskidt køkken! Må prøve igen i fremtiden, måske med en rygeovn!

Heller ikke salaten var specielt inspirerende. Vi havde skåret squash, æbler, radiser og rødbeder fint på en mandolin og lavet en dressing lidt på gefühlen. Dressingen bestod af honning, dijonsennep, salt, peber og citronsaft. Den endte med at være liiige sød nok, men det var sjovt at lave!

Radiser skåret helt tyndt er altså noget så fine! Vi var heldige at finde nogen flotte eksemplarer med top i Kvickly. De smagte virkelig af forår!

Radiser skåret helt tyndt er altså noget så fine! Vi var heldige at finde nogen flotte eksemplarer med top i Kvickly. De smagte virkelig af forår!

Har ingen billeder af hverken flødekartoflerne eller guacamolen. Kartoflerne fordi de blev spist for hurtigt (det er en opskrift jeg nok skal dele når jeg får taget et fint billede) og guacamolen fordi den simpelthen var så skrækkelig. Den var enormt sur og ret kedelig ud over det. Så kan man lære ikke at stole blindt på en opskrift. Ikke engang fra Hugh Fearnley-Whittingstall!

Jeg fik dog en smuk hat af lime ud af forsøget!

Jeg fik dog en smuk hat af lime ud af forsøget! Bemærk det custom-made Star Trek forklæde, som jeg har fået af min fantastiske ven David. Hvor heldig kan man være!

Isene vil jeg dele opskriften på i weekenden. De blev begge to ret gode, men da vi endelig nåede til desserten var det lige mørkt nok til at tage billeder. Har dog lidt fra processen.

IMG_2676

Da jeg blev student fik jeg denne her lækre ismaskine, med kompressor, i gave. Jeg er vildt glad for den og hvem har ikke lyst til altid at have en undskyldning for at lave hjemmelavet is!

Hvis man ikke er så heldig at have en ismaskine er det ikke noget problem, man skal bare være lidt mere tålmodig. Mere om det i weekenden 😀

Det vigtigste når man laver is er masser af smagsprøver!

Det vigtigste når man laver is er masser af smagsprøver!

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/paaskeloejer/

1 kommentar

  1. Lis Otkjær Termansen

    Fantastiske billeder af en god dag – sjovt at læse om og fin hat 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>