«

»

Print denne Indlæg

Moussaka!

Moussaka er ægte comfort food, som er kendt fra blandt andet Tyrkiet og Grækenland. Min version minder mest om den græske og består af grillede auberginer, en tomatsauce med hakket kød, kartofler og masser af bechamelsauce. Det er ikke specielt hurtig mad og der kommer en del opvask ud af det, men resultatet er virkelig det værd og man kan sagtens servere det for gæster på en kold efterårsaften.

IMG_4193

Vejret i den sidste tid har passet perfekt til netop denne her slags mad, regn og blæst og kulde opfordrer en til at sidde indenfor og hygge sig med god, mættende, bilig mad som er fyldt med smeltet ost! Jeg har lavet en step by step guide til hvordan jeg samler min moussaka længere nede i denne post.

IMG_4198

Når man bruger auberginer er der mange der siger at det er nødvendigt at salte dem først, for at trække bitterstoffer og ekstra væde ud af dem. Det er en ting der er delte meninger om, men uanset hvad synes jeg ikke det kan skade, så jeg plejer at gøre det. Man skærer auberginen i skiver, drysser dem med masser af salt (nærmest en teskefuld på hver) og lader dem stå i 15-30 minutter. Derefter skraber man det overskydende salt af og de er klar til brug. Eksperimenter gerne selv med om det er nødvendigt eller ej 🙂

IMG_4143

Når man har grillet sine auberginer dækker man bunden af et ovnfast fad med dem, brug gerne flere end jeg har gjort her, jeg havde bare kun en tilbage i køleskabet!

IMG_4155

Herefter dækkes auberginerne med kødsaucen.

IMG_4164

Kartoffelskiverne taglægges ovenpå kødsaucen og krydres med lidt salt og peber.

IMG_4180

Til sidst overhældes hele konstruktionen med masser af bechamelsauce og drysses med rasp. Bages i ovnen ved 200 grader i 30-45 minutter (afhængig af din ovn) eller indtil den er sprød og gylden på toppen.

Moussaka! (stor portion)

1-2 auberginer
Olivenolie
Groft salt

1-2 bagekartofler

Rasp

2 løg, finthakkede
4 fed hvidløg, finthakkede
500g hakket oksekød
5 mellemstore tomater i tern
1 dåse hakkede tomater
2-3 spsk tomatpuré
1 spsk balsamico
Oregano
1 tsk sukker
Salt og peber

75g smør
75g hvedemel
750ml mælk
250g mozzarella
Muskatnød

  • Auberginerne skæres i cirka 1 cm tykke skiver og lægges på et skærebræt. De saltes med masser af salt (op til 1 tsk per skive) og stilles til side i en halv times tid.
  • I mellemtiden kan kødsaucen laves ved at svitse hakkede løg og hvidløg i olivenolie i en stor gryde. Det hakkede kød tilsættes og der krydres med salt og peber. Når kødet er brunet tilsættes tomater, hakkede tomater fra dåse. Der smages til med oregano, salt, peber, tomatpuré, balsamico og sukker.
  • Auberginerne skrabes fri for salt og steges i en grillpande i rigeligt olivenolie til de har fået fine grillmærker på hver side. De lægges i bunden af et ildfast fad.
  • Auberginerne dækkes med kødsauce.
  • Bagekartoflerne skrælles og taglægges ovenpå kødsaucen i fadet.
  • For at lave bechamelsaucen smeltes smørret i en gryde ved mellemhøj varme. Når det har bruset op tilsættes mel og der røres kraftigt rundt i et minuts tid for at slippe af med smagen af råt mel.
  • Mælk tilsættes lidt efter lidt (i starten kun et par dråber ad gangen, senere kan man godt tilsætte mere) for at undgå klumper. Når saucen har været oppe og koge og er begyndt at tykne skrues der ned for temperaturen. Der smages til med salt og friskrevet muskatnød og til sidst tilsættes osten under omrøring. Når osten er smeltet fordeles saucen over kartoflerne i fadet.
  • Der dækkes med rasp og moussakkaen bages i ovnen ved 200 grader  i 30-45 minutter (afhængig af ovn) eller indtil den er sprød og gylden på toppen.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/moussaka/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>