«

»

Print denne Indlæg

Kylling-bacon sandwich med hjemmelavet mayonnaise!

En rest af kylling
En rest af æggeblomme
En rest af bacon

Den ultimative restemad er selvfølgelig sandwiches. Jeg er virkelig vild med sandwiches i alle afskygninger og er af den overbevisning at det ikke bare er perfekt til restemad, men  muligvis bare den perfekte mad overhovedet. I hvert fald hvis man udvider definitionen til også at inkludere burger, pita, tortillas osv.

IMG_4019

Det er måske en lille smule snyd at lave en opskrift på en sandwich, men til denne her lavede jeg min egen mayonnaise og det tæller da! Det er enormt nemt, virkelig lækkert og man kan variere på mange måder. Jeg foretrækker at tilsætte lidt hvidløg eller chili for at spice det lidt op.

Farven på ens mayonnaise kan variere meget afhængig af de æg man har brugt og hvor meget olie man tilsætter. I denne her omgang blev min ret gul, pga. blommen i de øko-æg jeg tilfældigvis brugte. :)

Farven på ens mayonnaise kan variere meget afhængig af de æg man har brugt og hvor meget olie man tilsætter. I denne her omgang blev min ret gul, pga. blommen i de øko-æg jeg tilfældigvis brugte. 🙂

Når man laver sin egen mayonnaise kan man gøre det på flere måder. Jeg har lavet min i hånden med et piskeris og det er ikke svært overhovedet. Det er endnu nemmere hvis man bruger en stavblender, fordi man ikke selv skal piske. Men jeg synes det er hyggeligt at have gjort det selv ved håndkraft!

IMG_3893

Man starter ud med en æggeblomme (man kan bruge pasteuriserede, men det har jeg ikke gjort) hvor man har gjort sit bedste for at sørge for at der ikke er hvider med.* Så tilsætter man sennep, hvidvinseddike, citronsaft og salt og ligeså langsomt (dråbe for dråbe i starten) tilsætter man en smagsneutral olie imens man pisker kraftigt.

Et voila! Så har man hjemmelavet mayo. Og det har da lidt blærefaktor!

*Æggehviderne kan gemmes og bruges til f.eks. marengs eller en æggehvideomelet.

Kylling-bacon sandwich med hjemmelavet mayonnaise!

Til sandwich:

Bacon
Stegt kylling
Mayonnaise
Tomat
Agurk
Iceberg salat
Flute

Til mayonnaise: 

1 æggeblomme
½ tsk sennep (gerne dijon)
1 tsk hvidvinseddike
1 tsk citronsaft
2-2½ dl smagsneutral olie (f.eks. solsikke eller raps)
Salt

  • Æggeblommen tages fra hviden. Jeg gør dette ved at knække ægget over i to halve og vippe blommen fra hver skal imens hviden langsomt siver fra. http://www.youtube.com/watch?v=yAGX-54iR30 her er en videoguide hvis nogen skal bruge den.
  • Æggeblommen puttes i en ren skål, sammen med sennep, citronsaft, hvidvinseddike og en lille smule salt.
  • Olien tilsættes under omrøring, lidt ad gangen! Til at starte med gerne dråbe for dråbe, så ens mayonnaise ikke skiller. Gradvist kan man tilsætte mere og mere. Når mayonnaisen har den ønskede konsistens kan den smages til med mere salt, eddike eller sennep.
  • Jeg plejer ikke at have problemer med skilt mayo, men hvis det sker er der ikke så meget andet at gøre end at prøve forfra. Prøv evt. at tilsætte lidt koldt vand og se om det hjælper.
  • Brødet ristes i ovnen og smøres med mayo. Der tilsættes grøntsager, kylling og bacon og retten er klar til servering. Det er da nemt!

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/kylling-bacon-sandwich-med-hjemmelavet-mayonnaise/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>