«

»

Print denne Indlæg

Kanelsnegle!

Når man starter i skole eller på arbejde igen efter en lang sommerferie og skal til at smøre madpakke hver eneste dag, bliver det meget hurtigt kedeligt! Lad os være helt ærlige her, jeg tror ikke der er nogen mennesker der ser frem til den der lidt slatne rugbrød med tre-stjernet salami, som de har pakket i morgenstressen og som har ligget klemt mellem to bøger om kemi.

IMG_4471

En af måderne at komme tilbage i en god arbejdsrytme på er ved at forkæle sig selv lidt og lave nemme, men lækre madpakker. Jeg kan godt lide at pakke lidt forskelligt, hvilket man måske også kan se når man klikker på kategorien “madpakke” her på bloggen. Ofte er det rester fra aftensmaden som er gode både varme og kolde eller som holder godt til at blive varmet i mikroovnen eller lækkert hjemmebagt brød. I særlige tilfælde er det også en kage der ikke rigtigt sviner og her passer kanelsnegle perfekt ind!

IMG_4371

Som de virkelig skarpe måske vil opfatte, så er den dej jeg bruger til disse kanelsnegle den samme som jeg bager varme hveder af! De er lækre, smager lidt af kardemomme (hvilket matcher kanelen perfekt!) og de bliver ikke alt for hårde. Udover det fylder jeg dem bare med en enkel remonce og bager dem ved lidt lavere temperatur. Jeg bager mine i en form så de hænger sammen og drysser dem med perlesukker, fordi jeg synes det ser hyggeligt ud, men også her kan man variere som man vil. Drys med hakkede nødder, kom glasur på, gør ingenting. Frit valg på alle hylder! Bare pas på du ikke snyder dig selv for en lækker madpakke-kage der kan gøre en kedelig hverdag lidt sjovere.

Kanelsnegle! (Cirka 15-20 stk.)

Dej:
500g hvedemel
35g sukker
1 tsk groft salt
1 tsk stødt kardemomme
25g gær
1½ dl mælk
100g margarine
1½ dl vand

Remonce:
125g rørsukker
125g smør
1½ spsk kanel

1 æg

Evt. perlesukker

  • Bland de tørre ingredienser i en skål (mel, kardemomme, salt og sukker).
  • I en anden skål smuldres gæren og røres ud i mælk og vand. Margarinen smeltes og tilsættes, dette gøres nemt ved at putte det i en kop, give det 30 sek i mikroovnen, røre rundt med en ske og give det 10 sek mere.
  • Melblandingen tilsættes lidt efter lidt til det andet og det hele æltes til en fin og glat dej. Lad den hæve ved stuetemperatur i cirka en time.
  • Imens røres remoncecremen ved at blande kanel og sukker og røre det sammen med det bløde smør.
    TIP: Hvis dit smør er for hårdt til at røre cremen sammen, så giv det 15 sekunder i mikrobølgeovnen. Det bliver meget nemmere at arbejde med.
  • Når dejen er færdighævet lægges den på en ren bordplade med en lille smule mel og rulles ud til en firkant med en tykkelse på cirka 0.5-0.75 cm.
  • Cremen smøres ud på hele firkanten og den rulles til en lang pølse.
  • Pølsen skæres ud i lige store stykker (ca 1-2 cm brede).
  • Stykkerne lægges på en bageplade eller i et smurt fad og pensles med pisket æg.
  • De bages i ovnen ved 170 grader til de er gylde og gennembagte (cirka 20 min). Hvis du ønsker at bruge perlesukker drysses det på cirka 5 minutter inden sneglene skal ud af ovnen.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/kanelsnegle/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>