«

»

Print denne Indlæg

Jordbærshots!

Okay, jeg ved godt at jeg sagde at det var tid til madpakke-relaterede opskrifter, men jeg har fået et par dage fri fra skole helt uventet og det skal fejres! Hvis man nogensinde har været i byen med min omgangskreds, så er chancen at man har brugt alt for mange penge på usle, syntetiske jordbærshots, som ikke rigtigt har nogen gode kvaliteter udover at de ikke smager så klamt som tequila. Det er ikke tilfældet med de her!

IMG_4113

Det er en opskrift med rigtige jordbær og de smager godt, men slår også ret hårdt. Den optimale ting at servere til sine fester. Folk er vilde med det! Jeg fik engang opskriften af en pige jeg mødte til en fest, så jeg tager ikke ansvar hvis jeg har ændret noget fra den originale (det er mange år siden og jeg var ikke helt ædru), men det her virker bare!

Tag jer ikke af hvis det virker som en mærkelig sammensætning af ingredienser, her må I bare stole på mig. Enjoy!

Opskriften er til to store kander, så overvej at dele den op i tre når de skal blendes. Det er ikke mange der har så stor en blender.

Jordbærshots!

3 poser frosne jordbær (300-400g)
1 flaske Cuba Strawberry
1½ liter rød sodavand
1½ dåse flødeskum (uden tilsat sukker)

  • Jordbær blendes med lidt rød sodavand, det er ikke en god idé at tilsætte al væsken fra starten når jordbærrene er hele, for så får man virkelig et lyserødt og plettet køkken. Når jordbærrene er smoothie-konsistens tilsættes resten af ingredienserne og der blendes igen.
  • Hældes på kander og stilles på køl indtil servering. Serveres de ikke med det samme kan det være en god idé at finde en lang rørepind og mixe lidt inden man serverer.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/jordbaershots/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>