«

»

Print denne Indlæg

Hummus!

Endnu en opskrift hvor jeg gør noget som jeg måske kunne få ballade for i visse foodie-kredse, nemlig hummus. Som de fleste andre bruger jeg kikærter, olivenolie, citronsaft og tahin, men jeg putter også et mælkeprodukt i: græsk yoghurt. Det giver en cremet smag som jeg godt kan lide, men jeg er glad for at vi er ovre den tidsalder hvor man brænder folk på bålet, for det er ikke lige velset af alle!

IMG_4125

Hummus er en fantastisk ting at have i sit køleskab, det er en god eftermiddagssnack med lidt grøntsager til at dyppe med, det virker godt i sandwiches og jeg har hørt (det har selvfølgelig intet med mig at gøre) at der er nogen der kan lide det så godt at de kan spise det rent med en ske 😉

IMG_4135

Jeg bruger tørrede kikærter når jeg laver hummus og det er egentlig mest en spare-ting. Det er bare billigere og selvom det i princippet tager længere tid, så er mængden af arbejde involveret altså meget lille. Man kan roligt bruge de tørrede, særligt hvis man er en fattig studerende.

Hummus!

200g tørrede kikærter
1½ dl olivenolie
1-2 spsk tahin
3 store spsk græsk yoghurt
½ dl vand
1 stort fed hvidløg
1 tsk groft salt
Citronsaft
Spidskommen

  • Om aftenen før: De tørrede kikærter puttes i en gryde og dækkes med vand. De skal stå minimum natten over og vandet må gerne skiftes hvis det bliver gulligt.
  • Når kikærterne har stået og opblødt hældes vandet fra og de dækkes med nyt frisk vand i gryden. De koges i cirka en time ved lav varme og stilles til afkøling.
  • De afkølede kikærter blendes med vand, olivenolie, tahin, græsk yoghurt og presset hvidløg. Der smages til med salt, spidskommen og citronsaft.
  • Serveres evt. med et drys paprika.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/hummus/

2 kommentarer

  1. Martin Baadsgaard

    Et strejf natron i kogevandet forhøjer pH-værdien af vandet og får skallerne til at “gå i opløsning” (koge ud), så man derved kan få en mere cremet hummus 🙂
    Hold det til en knivspids, selvom det ikke virker af meget, da der ikke skal meget til og for meget vil give en sæbeagtig klæg følelse på tungen.

    1. Signe

      Sejt! Det må jeg prøve næste gang 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>