«

»

Print denne Indlæg

Hjemmesyltede rødbeder med ingefær!

Så er der endnu en mormor-agtig opskrift på bloggen, godt nok med et lidt moderne twist. Jeg har nemlig syltet rødbeder, jeg synes det er en god måde at komme af med den rest af rødbeder man har liggende og man kan fint forære væk til familie og venner. En god måde at imponere lidt på, som er både billig og nem!

 

IMG_3017

Som nævnt i overskriften har jeg syltet rødbederne med lidt ingefær. Min mor plejer at tilsætte peberrod i stedet for og det kan man også sagtens med samme fremgangsmåde, jeg kan bare godt lide den lidt anderledes smag man får fra ingefæren. Opskriften jeg har taget udgangspunkt i er fra Den Grønne Syltebog, men jeg har (som sædvanligt) lavet en lille smule om på den. Den eneste ingrediens man skal bruge, som måske ikke altid findes i et almindeligt studenterkøkken er flydende atamon, det er dog ret billigt at anskaffe og en flaske holder længe. Man kan få det i de fleste almindelige supermarkeder.

Atamon bliver helt hvidt når det tørrer ud, så hvis dine glas får et hvidt pulver på siden eller låget, så ved du hvorfor 🙂

 

IMG_3000

Hjemmelavede madgaver er stort set altid en succes. Også selvom man bliver nødt til at bruge julede til-og-fra kort som etiketter 😉

 

Når man sylter er det enormt vigtigt at de glas man bruger er helt rene. Jeg vasker først mine med vand og sæbe, så skolder jeg dem i kogende vand, tørrer dem med et rent viskestykke og så skyller jeg dem i atamon. Jeg hælder en bundslat i det første glas, sætter låget på og ryster og så hælder jeg det videre til det næste glas osv. Når man når det sidste glas hældes resten bare ud i vasken.

 

Hjemmesyltede rødbeder med ingefær

Ca. 1 kg rødbeder
750 ml eddike (jeg bruger helt almindelig lagereddike og et skvæt balsamico)
Ca. 500g sukker
1 tsk flydende atamon + ekstra til at skylle glas
Frisk ingefær på størrelse med en tommelfinger

  • Vask rødbederne og put dem i en gryde med vand og lidt salt. De koges i ca. 45 minutter. Herefter køles de lidt ned (evt. i koldt vand*) og skallen skrubbes af, det gøres nemt med en teske.
  • Rødbederne skæres i tynde skiver (ca. 0.5 cm) og lægges i de skyllede glas.
  • Eddike og sukker koges op (sukkeret skal opløses helt). Ingefæren skrælles og skæres i tynde skiver, som tilsættes eddikeblandingen. Når væsken koger hældes den over rødbederne i glassene. Husk at sørge for at der et par skiver ingefær i hvert glas, så det bliver fordelt lidt. Glassene lukkes med det samme. Rødbederne kan spises med det samme, men de har godt af at stå og trække i et par dage.*I den oprindelige opskrift står der at rødbederne SKAL puttes i koldt vand, for at give dem et chok så de bliver mere møre. Det ved jeg nu ikke noget om, men det er en meget god idé, så man kan komme hurtigere videre i processen.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/hjemmesyltede-roedbeder-med-ingefaer/

2 kommentarer

1 ping

  1. gorm

    Tak for en go opskrift

    1. Signe

      Velbekomme! Godt du kunne bruge den 😀

  1. Solbær-hyldesaft! » Signedrømme

    […] sidst tilsættes atamon og saften hældes på atamon-skyllede flasker. Se eventuelt opskriften på Syltede Rødbeder for en […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>