«

»

Print denne Indlæg

Haricots verts med domyati og citronskal!

Sidste opskrift fra ugens dinner-plate, nemlig grønne bønner med domyati-ost og citron. Domyati er en feta-lignende ost som er virkelig frisk og lækker og som jeg sværger til i alt hvor man kunne have benyttet feta. Hvis man ikke lige har det (tror nu det er ligeså billigt og det fås i de fleste Dansk Supermarked butikker) så kan der sagtens erstattes med feta. Jeg foretrækker den fra Taverna hvis i skal ud og shoppe.

IMG_3392

Jeg lavede denne her salat i ovnen og den kan serveres varm, men fungerer også fint koldt som rester. Der er en lidt skarp smag fra løgene, men de kan sagtens udelades hvis man foretrækker det. Det er en virkelig simpel salat, som (for mit vedkommende) er lavet udelukkende af pantry-stables, altså ting jeg stort set altid har. Det er dejligt hvis man får uventede gæster eller har lyst til noget andet end den normale omgang iceberg, agurk og tomater.

IMG_3400

Jeg har sommerferie nu og denne her post er skrevet i forvejen, så når du læser det her hygger jeg mig i solen med min søde lillebror. Hvis jeg er heldig har han endda lavet noget lækker mad til mig 😉

Haricots verts med domyati og citronskal!

300 g haricots verts (gerne fra frost)
½ rødløg
1 fed hvidløg
Citronskal fra 1 citron
2 spsk olivenolie
Domyati ost
Salt og peber

  • Bønnerne fordeles i et ildfast fad og olivenolie, salt, peber og revet citronskal tilsættes.
  • Bland det lidt rundt med fingrene og tilsæt finthakket rødløg og hvidløg
  • Sættes i ovnen ved 200 grader i 7 minutter, hvorefter fadet tages ud og der spredes taverna i små stykker (jeg plejer bare at brække det i stykker med fingrene)
  • Sættes i ovnen i yderligere 5 minutter og er derefter klar til servering

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/haricots-verts-med-domyati-og-citronskal/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>