«

»

Print denne Indlæg

Foccacia med chorizo og mozzarella!

Så fik jeg endelig ordnet billederne fra de små foccacia (eller pizza?) som jeg lavede i sidste uge til at nyde udendørs i det gode vejr.

IMG_2929

Jeg er ret tilfreds med resultatet, selvom de var en lille smule fedtede i forhold til at man skal spise dem med hænderne, men så længe at man husker at pakke servietter, så tror jeg nok det hele går.

Jeg brugte frisk mozzarella og chorizo som topping, men i virkeligheden kan man jo bruge hvad som helst. Normalt når jeg laver pizza plejer jeg ikke at koge min tomatsauce ind, men jeg gjorde det i dette tilfælde, for at få dem en lille smule mere håndterbare og knapt så “våde”. Man kan sagtens putte oregano på også, men jeg lod være fordi det sætter sig mellem tænderne og det er sværere at gøre noget ved når man sidder i en park 😉

De er gode til picnic, såvel som madpakken.

 

Foccacia med chorizo og mozzarella! (cirka 6 stk)

Til dejen

15g gær
3 dl vand
½ tsk salt
2 spsk olivenolie
Ca. 500g hvedemel

Fyld

1 dåse hakkede tomater
Tomatpuré
Chorizo
2 poser frisk mozzarella
1 fed hvidløg
Cayennepeber
Hvidløgspulver
Salt og peber
Olivenolie

 

  • Jeg lavede min dej på maskine, men det kan også sagtens gøres i hånden. Start med at udrøre gæren i lunkent vand. Tilsæt salt og olie og begynd så at tilsætte mel ligeså stille indtil dejen er glat og slipper hænderne. Ælt den grundigt og stil den til hævning et lunt sted i cirka en times tid.
  • Mens dejen hæver kan man passende lave saucen. Bland en dåse hakkede tomater med presset eller finthakket hvidløg, lidt tomatpuré og en lille smule olivenolie i en gryde. Lad det koge lidt ind over lav varme og smag til med cayenne, hvidløgspulver, salt og peber.
  • Rul dejen ud på bagepapir, jeg fik 6 mediumstørrelse foccacia (små pizzaer?). De må godt være lidt tykkere end en pizza normalt er. Fordel tomatsaucen, mozzarella i skiver og chorizo i skiver på hvert stykke dej. Man kan med fordel klemme lidt vand ud af sin mozzarella inden man putter den på, så bliver ens foccacia lidt mindre våd.
  • Bag ved 220 grader i 15-20 minutter (eller til de ser færdige ud). De kan med fordel fryses og varmes i ovnen. Varmer man dem i en mikroovn bliver de bløde.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/foccacia-med-chorizo-og-mozzarella/

1 kommentar

  1. Elin

    Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>