«

»

Print denne Indlæg

Brownie med appelsinskal!

Kagetid igen og en af mine absolutte yndlingskager i dag! En lækker brownie med appelsinskal, hvis originalopskrift jeg engang har fundet i gammelt Magasinet Mad!, men som jeg også har tweaket en smule.

Hvis man (som jeg) kun har en kæmpe springform, så må man leve med en flad kage! Jeg lover at den smager lige godt alligevel!

Hvis man (som jeg) kun har en kæmpe springform, så må man leve med en flad kage! Jeg lover at den smager lige godt alligevel!

Jeg har valgt at tilsætte en smule instantkaffe, fordi det virkelig bringer den gode kakaosmag frem og også vanillesukker, fordi hvem vil ikke gerne have vanille i sine desserter! Det her er en god svampet kage, som holder sig godt og faktisk er bedre efter nogen timer, måske endda en nat. God at lave i forvejen når man har gæster!

IMG_4317

Er der nogen regel for hvorfor browniemix ser endnu mere lækkert ud INDEN det bliver til kage? Man bliver mega populær hvis folk får lov at slikke skålen med denne her opskrift, det vil jeg godt garantere.

IMG_4438

Jeg er kommet lidt i problemer med alle de kager jeg bager, for jeg kan ikke spise det hele selv og jeg bor langt fra folk jeg kender, så jeg må rejse bare for at komme af med det 😛 Hint til folk jeg kender: giv gerne et par dages advarsel hvis i vil komme forbi og så falder der sikkert noget kage af 😉

IMG_4321

Brownie med appelsinskal!

2 æg
275g rørsukker
85g hvedemel
100g smør
4 spsk kakaopulver
½ tsk bagepulver
½ tsk instant kaffe
2 tsk vanillesukker
1 knivspids salt
Skal af 1 appelsin

Pisk æg og sukker hvidt, gerne på en køkkenmaskine.

I en anden skål blandes mel, kakao, vanille, kaffe, salt og bagepulver og blandingen sies i æg og sukker, så der ikke kommer klumper i kagen. Bland godt.

Tilsæt revet appelsinskal og smeltet smør, som har fået lov at køle lidt af. Bland igen.

Fordel dejen i en smurt springform og bag i ca. 25 minutter ved 180 grader (ikke varmluft). For at se om kagen er færdig, kan den stikkes med en kødnål. Nålen skal være fri for kagedej når den kommer op igen.

Serveres afkølet, f.eks. med creme fraiche eller is.

Permanent link til denne artikel: http://xn--signedrmme-6cb.dk/brownie-med-appelsinskal/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>